Journalistik handler om meget mere end at skrive og at dele information. Ærligt talt handler det om at indsamle, vurdere indholdet på kritisk vis og at have en evne til at dele informationen så objektivt som muligt. Grundlæggende set har journalistik et formål med at oplyse verden med informationen og hjælpe dem med oplysningerne, som de kan bruge til at færdes i samfundet.
Reel information fra det virkelige liv
Journalistik er nærmest det stik modsatte at fiktion. Der er ikke tale om noveller og romaner. Det er rent faktisk ting fra hverdagen, som påvirker min og din måde at leve på. Derfor er det netop vigtigt at personen, som skriver informationen, er objektiv og ikke lader sig påvirke af egne holdninger.
De falske nyheder
Man kan sige at konceptet med ”fake news”, altså falske nyheder, er nok det ikke har noget at gøre med virkeligheden. Dog kan der være flere fortolkninger af dette koncept. Fx er der medier, som deler falske nyheder til at trække overskrifter. Det gælder især med sladderblade.
Andre gange kan fake news betragtes som falsk indhold. Altså når fx en boganmelder anmelder en bog uden at have læst den. Det kan være at han eller hun har læst om bogen på nettet, og på den måde skriver en anmeldelse. Her kan der være tale om falsk indhold, da personen ikke baserer informationen objektivt men på andre vurderinger, der allerede eksisterer.
Hvem laver journalistik?
Når det kommer til ægte journalistik, kan der også være forskellige holdninger. Fx kan der være folk, som mener at sensationelle nyheder, som er skabt til at fange opmærksomhed, ikke er reel journalistik. Her tænker vi blandt andet på Ekstra Bladet og BT hvor journalisterne til tider kritiseres for ikke at være rigtige journalister.
Her er det vigtigt at understrege at vi ikke siger om de er det eller ej. Det er blot for at kaste lyset på hvad nogle folk mener er ægte journalistik. En person kan mene at nyheder hos fx Berlingske Tidende eller Politiken er tættere på journalistik end det du kan læse hos Ekstra Bladet.
I denne forbindelse kommer vi igen ind på troværdigheden af indholdet. Måske kan dem, der arbejder på mere sensationelle overskrifter til tider pynte lidt på tingene. Journalister hos netop Berlingske og Politiken er måske mere varsomme med hvordan de får ting til at lyde med deres tekst. I sidste ende bliver det hele blandet sammen, og det er op til dig at vurdere hvilken slags journalistiske tekster du er mest til.